Fordele ved linkbuilding

Sidder du med det daglige ansvar for virksomhedens synlighed på nettet? Måske mere specifikt synligheden i Google? Når du arbejder med SEO, eller søgemaskineoptimering, så er linkbuilding en afsindig vigtig hjørnesten i dit arbejde.

Hvis du er ny inden for SEO og arbejdet med at få virksomheden frem og op i Googles søgeresultater, så kender du måske ikke så meget til linkbuilding som SEO-værktøj endnu.

I denne guide kigger vi nærmere på, hvad linkbuilding reelt set er for en størrelse; hvad kendetegner linkbuilding? Hvordan arbejder du med det? Hvilken effekt har det på dit SEO-arbejde? Og hvad er fordelene egentlig ved linkbuilding i forhold til andre former for markedsføring?

Lad os lægge ud med at definere, hvad linkbuilding egentlig er:

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding betyder, at du aktivt går ind og arbejder på at skaffe links til dit website. Online folk og især personer, der arbejder med SEO, har i de sidste 15-20 år arbejdet med at bygge links, så disciplinen er som sådan ikke ny. Dog ændrer den sig hele tiden i takt med, at Google ændrer algoritmer og dermed justerer måden, vi skal arbejde med linkbuilding på.

Derfor laver man linkbuilding: Man bygger links og laver linkbuilding for at styrke sit website i Googles søgeresultater. Al SEO-arbejde er med til at få netop dit website til at fremstå mere attraktivt, troværdigt, relevant og værdifuldt i Googles øjne. Linkbuilding går ud på, at du bygger links fra andre websites, som peger mod dit eget. Dette sender et signal til Google om, at dit website er interessant og dermed bør placeres højere i søgeresultaterne.

Sådan arbejder man med linkbuilding: Der findes to generelle måder at bygge links på. Enten foregår det ved den mere subtile metode, hvor du fokuserer på at bygge ekstremt godt og brugbart indhold på dit eget website og derefter markedsføre det helt naturligt, så at sige. Dine besøgende og potentielle kunder vil forhåbentligt finde dit gode indhold så brugbart, at de naturligt vil linke til det fra sociale medier, forumdiskussioner og egne websites. Den anden metode hedder outreach, og den går ud på, at du selv kontakter andre websites og større online medier med henblik på at få lov til f.eks. at udgive indhold på deres website mod at få et link den anden vej.

3 overordnede fordele ved linkbuilding

Der findes en række væsentlige fordele ved linkbuilding i forhold til andre former for enten markedsføring eller SEO-arbejde. Du skal selvfølgelig fokusere på alle elementer af SEO-arbejdet; teknisk SEO, on-page SEO generelt, men altså også linkbuilding.

Herunder kan du se de 3 vigtigste fordele ved linkbuilding:

Mere trafik – Når du bygger links på andre websites, så vil der forhåbentligt være flere direkte besøgende på dit website. Men derudover vil du indirekte få flere besøgende og dermed mere trafik, da linkbuilding er med til at give dig bedre rangeringer i Google og dermed mere trafik.

Flere salg – Når du får mere trafik og dermed flere besøgende – vel at mærke relevante besøgende -, så vil du helt naturligt også opleve flere salg eller konverteringer på dit website.

Nemt at tilgå – Linkbuilding er relativt nemt at tilgå som disciplin inden for SEO-arbejdet. Enten hvis du selv vil arbejde med det, eller hvis du vil hyre en konsulent eller et firma til at stå for arbejdet – det første kræver ikke afsindigt meget øvelse, og det sidstnævnte er ikke voldsomt dyrt i forhold til andet betalt markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *