Sådan lægger du den rette salgsstrategi
Som nyopstartet virksomhed, er salg noget af det absolut vigtigste. Du kan have alt andet i orden og have det bedste produkt nogensinde, men hvis der ikke er nogen der kender til det, og hvis du ikke evner at få det solgt til kunden, kan det jo i og for sig være lige meget. Desværre er det også netop på det punkt, at rigtig mange iværksættere har det svært, hvilket betyder, at deres virksomhed aldrig bliver til noget, på trods af, at det er en god strategi og et godt produkt. Rigtig mange iværksættere, muligvis dig selv inkluderet, er nemlig kæmpestore nørder, når det kommer til deres produkt. De ved lige, hvad der mangler og hvordan produktet skal være og udføres. Det er dog svært for rigtig mange rent faktisk at komme ud, stå på mål for deres produkt og sælge det.
Masser af ressources
Netop fordi det, også historisk, har været en så stor udfordring for iværksættere, er der dog heldigvis massevis af tilgængelige ressourcer, der kan hjælpe dig med at få opbygget den helt perfekte salgsstrategi. Du kan læse tykke bøger og gå til lange seminarer om teorien bag netop slagsstrategi. I sidste ende bliver du dog alligevel nødt til at agere på din salgsstrategi og bare gøre det, selvom det muligvis indebærer at stå ansigt til ansigt med samtlige supermarkedschefer i Danmark og at få et nej fra de fleste.
Sådan bærer du dig ad med det praktiske
Også når det kommer til det rent praktiske aspekt af din salgsstrategi, er du dog heldig, at der er ressourcer til din rådighed, hvis du er villig til at betale for dem, i form af erhvervsrådgivning. De vil kunne hjælpe dig med at formulere et sæt konkrete målsætninger, analysere virksomheden og sågar udvikle en handlingsplan med dig. Alt sammen glimrende værktøjer, som du selv eller med hjælp fra rådgivere kan udfærdige til at hjælpe dig med virksomhedens salgsstrategi. I sidste ende er det dog kun dig, der ved, hvad din virksomheds brand skal være, og hvordan du i så fald ønsker at markedsføre og sælge dit produkt. Du bliver nødt til at indblande al din teoretiske viden så vel som din kærlighed til og viden om produktet for at finde den perfekte salgsstrategi. For nogle er det at sælge og markedsføre over nettet, hvilket nok passer bedst for de mindre genstande og konkurrencedygtige priser. Andre foretrækker at rage markedsandel til sig ved at komme ind i kundernes hverdag og lige ind på supermarkedshylderne.
Selvom du har fundet en salgsstrategi, der virker, er det dog vigtigt at nævne, at man selvfølgelig aldrig må hvile på laurbærrene i den sammenhæng. Markedet ændrer sig konstant, ligesom kundernes ønsker og forventninger gør det, og derfor skal man naturligvis også følge med. Det er faktisk især vigtigt som lille iværksættervirksomhed, da man er for svag til at lade være, men også er mobil nok til at kunne få en fordel fremfor de større og etablerede virksomheder. Nogle gnage kan det være godt at være lille. Også når det kommer til salgsstrategi.